Om øl og bryggerier og øl-historie og sånt ...

«  Tankimplosjon   |  Ringnesflaskemusen  »

2015-12-28

Nissen om humledyrking

Helt tilbake til midten av 1400-tallet finnes det pålegg om at bøndene måtte dyrke humle i Norge. Hvor avansert denne humledyrkingen var på 1700-tallet, kan vi få et inntrykk av å lese lærebøker fra landbruket. Her er en tekst fra 1776.

Jeg har tidligere gjengitt bøker eller bokkapitler om humledyrking i Norge: Oluf Næve og Wiinholt, se også se også her. Her kommer en gjengivelse av en tredje, utgitt 1776 i Trondheim, av Martinus Nissen. Han var grunnlegger av Adresseavisen i Trondheim og også avisens redaktør de tre første tiårene.

Starten på kap. 15 om humle av M. Nissens bok om jordbruk.
gammel
skrift
Boken rådgir bønder om hvordan dyrke ulike vekster eller holde husdyr. For å gi en idé om bokens tema, lister jeg kort de ulike kapitlene: innledning; jordartene; enger; høy; såing; mais eller tyrkisk hvete; vinter- og sommerhvete; bok-hvete; vinterrug; vårrug; bygg; havre; erter; poteter; humle; hør og hamp; innhøsting; kål, roer, urter mm.; kyr; sauer; griser; kalkuner, gjess, ender og høns; gjerder; jakt og fiske; div husholdningsråd; sesongmessige gjøremål; værtegn; beregning av jordbruksareal. I så måte går boken inn i en tradisjon på 1700-tallet der opplysningstiden forsøker å nå ut til bøndene med praktisk anlagt kunnskap. Det er nok ikke all kunnskapen som holder mål, men det manker lite på innsatsen. Det er lett for oss å tro at jordbruk i gamle dager må ha vært kunnskapsløst og blindt basert på tradisjoner. Bøker som dette utfordrer dette synspunktet – i hvert fall så tidlig som fra midten av 1700-tallet.

Liksom er vist i de to andre tekstene om humledyrking, var dette ikke bare til gårdens egen brygging. Det var humledyrking i en skala som indikerer at det var for salg. Selv om humla nærmest oppfører seg som et ugress, så er rådene som gis temmelig avanserte. Det skal graves opp røtter som overvintres, forskjellige typer gjødsel skal legges lagvist over og under humlerøttene. Det skal bindes opp med stokker, det skal beskjæres for å maksimere avlingen. I det hele tatt gir det uttrykk for en temmelig avansert dyrkingsmetodikk, om vi sammenlikner med dagens stemoderlig behandling av humle på mange gårder, der noen planter får leve sitt eget liv på sydveggen av et hus og klare seg som best de kan.

Oluf Næves manuskript forble upublisert og ble ikke overdratt til Vitenskabsmuseet før han døde i 1795, mens Nissens manuskript ble publisert i 1776, ti år etter et Næve trolig slutte å skrive på sitt manuskript. Det er derfor sannsynlig at de to tekstene ikke direkte har lånt stoff av hverandre. Derimot er nyttig å huske at Trondheim huset Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab, landets eldste akademiske institusjon, som ble opprettet i 1760. Nissen kan nok ha dratt veksler på dette miljøet.

Det er også interessant å se at humla hadde en tilleggsverdi som alternativ til lin og hamp. Med rett behandling skal man kunne lage klær av fibrene i humlas stilker. Det er noe som var relativt nytt for meg. Jeg kjenner til at man brukte det til relativt grovt tauverk. En rekke planter har sterke og tøylige fibre, og har vært brukt til klær, så som brennesler og hamp, og selvfølgelig lin, men humle var nytt.

Under er teksten fra kapittel 15 om humle. Jeg har transkribert den fra et eksemplar av boka jeg fikk tilgang til og avfotograferte relevante sider fra på Gunnerusbiblioteket. Opphavsrett er selvfølgelig forlengst utgått, og den gjengitte teksten under kan anses som «public domain».

Theoretiske og practiske Underrætninger om Agerdyrkningen
med meere, som Til Landvæsenet henhører, Deels ag de bæste Autores utdragne og deels ved lang Øvelse samlede og førsøgte, bestaaende af 28 Kapitler,
Sammenskrevne og til Trykken befordrede til Landmandens Nytte
ved Martinus Nissen,
Commerce-Secreterer.
Trondhiem, 1776.
Trykt hos Jens Christensen Winding paa Autors Bekostning.

Det 15de Capitel
om
Humle

§1. Af Humle, som er meget fordeelagtig og en af de største Fordeele, som man kan have af et Stykke Jord af lige Størrelse, paastaaes, at være tvende Slags, nemlig Han og Hun, den første modnes aldrig og er altsaa til ingen Nytte.

2§. Humle vil plantes i en sandig, mør og tør Jord-Art, er der Leer-Jord, da maae den med grov Sand eller Faare-Møg, Aske med Muld sammenblandes; i Lye for Nordvæst og Nordenvind, altsaa helst ved Huusene.

3§. Der ere trende Maader at anlægge Humle-Gaarde paa, den første og mæst brugelige i Norge er denne: at man om Høsten ved Michels-Dag opspader et godt feedt Stykke Jord, da man giør en liden Grøvt efter den anden i Jorden, og i samme nedlægger unge og friske Humle-Rødder, saa lange som de kan faaes tæt ved og om hindanden, hvilke strax overdækkes med god feed Muld, dernæst med nogen Giødsel og tilsidst bedækkes med Granbar. Den anden Maade er denne: at Humle-Rødderne lægges i Kuper eller ophøyede Jord-Houve, hvorom Hr. Assessor Essendrop i sin Beskrivelse over Lier Præste-Giæld i Aggershuus Stift mælder. Paa den tredie Maade skal Humlen plantes og behandles saaledes: først graves saa mange og lange Grøvter, som man vil have af en og en god halv Alens Dybhet; først bliver al Græs-Torven efter en Snoer opstukket og lagt paa den en Side av Grøvten, dernæst al Mulden opkastet til den anden Side, saaledes at den fedeste Jord ligger underst og den mavre Jord ovenpaa, herefter bliver Græs-Tovene nedkastede i Bunden paa Grøvten, derpaa noget Giødsel, og omsider den mavre opkastede Jord, derovenpaa og langs efter Sængene lægges tvende Rade graae Steene saa store, at en Karl bekvæmmelig kan opløfte dem med en Haand og aflange, et Rum af alvandet Qvarter imellom Steenene, Kummet imellom Steenene tvært over Sængen eller Grøvten bliver en god halv Aln, og fra Grøvtens Kanter til Steen-Radene et Qvarter, over Steen-Radene lægges feed Muld til en Tommes Tykkelse, herpaa og langs efter Steenene lægges Humle-Rødderne et stykke Rod oven over hver Steen, derpaa bliver Rødderne vel bedækkede med Jord en god tvær Haands Høyde, og ovenpaa denne Jord bliver lagt Koe-Møg, omtrænt tvende Tommer tyk, herover bliver igjen lagt Jord og maae nøye tilsees, at ingen Møg bliver liggende næst ved Rødderne, men god Jord, som haver Møg over og under sig; herved iagttages, at Endene af de nedlagde Humle-Rødders Stumper sættes op i Væiret av Mulden, saaledes fortfares med at tilberede den eene Sæng efter den anden, tilsidst bliver ovenpaa alle sÆngene tæt sammenlagte smaae graae Stene, og derpaa første Høst temmelig Granbar for at bevare de nye nedlagde Rødder imod Vinter-Kulden, men om Vaaren bliver Granbaret strax borttaget og siden ikke oftere paalagt. Ved Midsommer eller før bør de nederste og første Blade afplukkes, paa det at Knoppene kan blive desto større.

§4. De Humle-Stænger, som ere korte, ere bædre end de lange, thi naar Humlen løber op efter de meget lange Stænger, bær den ikke saa meget Frugt, som naar Stængerne ere maadelige; ligesom det og er nyttigt, at afskiære den øverste Top af Humlen, naar den er voxet til midt paa Stangen, hvorved den ikke voxer saa meget i Høyden, men skyder fleere Side-Skud.

§5. Humlen skal med Stængerne optages, naar den lukter sterk, og førend Knoppene aabnes og slipper frøer, thi i Frøet er den største Kraft, Rankerne afskiæres paa Stængerne en Aln høy fra Jorden, de optages sagtelig og henbæres paa et Lovt, hvor Humlen kan tørres, der tages Humlen ag Stængerne, Knoppene afplukkes, i de optagne Stængers Huller i Haven vil sættes Pæle til Kiændemærke , at Stængerne til næste Foraar kan vorde sat i forrige Huller, eftersom ved at giøre nye Hul, kunde Humle-Rødderne faae Skade.

§6. Naar Humlen bliver smaae, som iblandt ikke skjeer førend efter 20 Aars Forløb, bør Humle-Rødderne omlægges, og de gamle Rødder aftages, Haven maae aarlig holdes vel reen, og Humle-Stængerne forvares i et Huus for at bruge dem næste Foraar.

§7. Naar Humlen er vel moden og tør afplukket, lægges den paa et reent Gulv i et Værelse og røres jevnlig i den med en Rive, siden nedpakkes den saa haardt som mueligt i et Kar eller Tønde, hvorover lægges en Træe-Bund, ikke større end den kan falde ned i Tønden med svære Steene paa; thi jo bædre den sammenpræsses, jo længere beholder den sin Kraft. Humle-Rødder kan og brukes i Frugt-Haver, naar de nedlægges saaledes, at de kan voxe op og bedække Lysthuuse i Stæden for andre grønne Væxter.

§8. Humle-Riis og Stilker har og sin Nytte, af det første tilberedes Liin og af det sidste Hamp paa følgende Maade: naar Humlen om Høsten er afplukket, samler man Humle-Riisene, som derefter lægges i et eller fleere Kar, nedsættes i en Kiælder, og fyldes Karrene strax derefter med koldt Vand, saaledes, at Vandet altiid staaer over Humle-Riisene; dernæst kommer frisk Vand derpaa, hver femte eller siette Uge, hvortil godt Vand er det tienligste. Sidst i April eller først i Maji er det beleyligst at optage Humle-Riisene, hvorefter de tørres i en Badstue eller Ovn, og for Ræsten behandles ligesom Hør, da det Hør, som Humle-Riisene tilveyebringer bliver fiint, hvidt og blødt, baade til at spindes og væves; endelig udfordrer Humle-Riisene en meget længere Tiid til Forraadnelse end Hørren, og ere ikke Humle-Riisene fuldkommen forraadnede vil Hørren ikke eller blive god.

§9. Hampen tillaves saaledes: naar Humlen er afplukket, rænses Stilkene fra alle Blade og Qviste, og bindes i Knipper til fem eller sex Qvarters Længde, samt bindes med Enden av Stilken midt på tilsamen. Disse Knipper synkes siden i en fem til seks Alne dyb Brynd i 6 Uger for at raadne, hvorefter de optages og langsom tørres, naar de ere vel tørre, behandles de ligesom Hamp, hægles paa en grov Hægle, og bindes udi Knipper af en Alns Længde, hvilke kaages i en Kiedel med stærk Luud, hvorudi kommes noget Tælg, eller det, som er bædre, Tran, naar det altsammen, som er i Kiedlen, bliver koldt, afskummes det fede, og Knippene optages, samt hænges ved Varmen, indtil de begynder at dampe, hvorpaa de mangles vel og igjen opphænges for fundkommen at tørres; naar alt dette er skeet, hægles de først paa grove siden paa fiine Hægler, ligesom anden Hamp, jo modnere Humlen er, jo bædre ere Stilkene, at giøre hamp af. Vel kan Arbeydet hermed ansees for noget vidløftigt, men for en Familie, der boer paa Landet, er det dog overvindeligt.

Noen forklaringer: Michels-Dag er det samme som Mikkelsmess, som er 29 september. En alen er et lengdemål på 2 fot à 31,4cm. Et Qvarter er en kvart alen, altså en halv fot, dvs 15,7cm. En tomme er en tolvtedel av foten, 2,6cm. Alle lengdemålene er brukt omtrentlig i denne teksten.

Det står vitterlig at humla skal plantes i «Kuper», men jeg tror det kan være en trykkfeil for «Kuler», da humlekuler nettopp er en innarbeidet terminologi for små hauger som man planter humla i.

©2015 Anders Christensen <anders@geekhouse.no> - tilgjengelig under Creative Commons CC BY-SA 4.0.

 

Legg igjen en kommentar



(obligatorisk)

(valgfri, bruk gjerne http://... eller mailto:...)

(optional)


Hvor mye er to pluss tre - med bokstaver?
Lagre navn og E-postadresse for meg til neste gang

«  Tankimplosjon   |  Ringnesflaskemusen  »